Vores DNA bygger på teamwork, udvikling og passion.

De seneste år har Dentsu Aarhus oplevet en massiv vækst i form af både kunde- og medarbejdertilgang, og på blot syv år er vi vokset fra 27 ansatte til hele 110 ansatte i 2019. Trods denne store vækst har vi sat en stor ære i at bevare den DNA, som vi har opbygget gennem årene. Vores DNA baserer sig på tre søjler: Teamwork, passion og udvikling.


Teamwork
Vi tror på, at vi er bedre, når vi står sammen. Når vi arbejder sammen som et hold, er vi mere kreative. Vi er klogere og stærkere. Vi er mere indsigtsfulde, mere fokuserede og mere dedikerede. Vi er gladere, og vi har det sjovere. Vores arbejde er en holdindsats, og fordi vi tror så stærkt på teamwork, er vi yderst dedikerede i målet om at skabe en organisation, hvor alle kollegaer kender og respekterer hinanden trods vores forskelligheder.

Udvikling
Vi har et stort fokus på både personlig og professionel udvikling. Vi arbejder ud fra en idé om, at ”et bedre mig plus et bedre dig giver et bedre os”. Derfor har vi en række initiativer, som skal forbedre os alle inden for vores arbejde og den måde, vi agerer på som mennesker. Vi tilbyder derfor interne uddannelsesprogrammer og mentorordninger samtidigt med, at talentudvikling og en stærk feedbackkultur står højt på vores agenda.

Passion
Vores organisation er fyldt med passionerede mennesker, som elsker det, de laver. Vi tror på, at denne passion kommer fra vores evne til at kombinere arbejde med fornøjelse samt både professionel såvel som personlig udvikling. Passionen for det, vi laver, er noget, der i sandhed definerer Dentsu Aarhus.

Dentsu Strategy

I vores Strategiteam dykker vi ned i trends, målgrupper og brancher. Strategy arbejder med indsigter og strategi, der munder ud i strategiske anbefalinger til kommunikation og medier. Hvert år udarbejder Strategy desuden et stort forbrugerstudie og et stort trendstudie, som praktikanterne spiller en aktiv rolle i. 

Som studerende i Strategy vil du komme til at arbejde med:

  • Brandtracking
  • Kendskabsanalyser
  • Målgruppeportrætter
  • Imageundersøgelser
  • Trends og tendenser
  • Indsigter på baggrund af kvantitativt og kvalitativt data


Vizeum

Vizeum er et mediebureau, hvis primære formål er at accelerere sine kunders forretningsvækst via medier. Med dybe indsigter skaber Vizeum innovative løsninger i målet om at vækste kundernes forretninger.

Som studerende i Vizeum vil du komme til at arbejde med:

  • Planlægning og indkøb af medier
  • Opstart, optimering og evaluering af kampagner
  • Strategiopgaver og medieplaner
  • Dataarbejde


Amplifi

Amplifi arbejder med medieperformance og eksekvering på tværs af tv, print og digital. I Amplifi fokuseres der på at levere konsistens i medieeksekvering på tværs af landegrænser i målet om at optimere kundens kampagner bedst muligt. Amplifi leverer således værdi for sine kunder gennem den kraftfulde kombination mellem medieinvestering og strategi.

Som studerende i Amplifi vil du komme til arbejde med:

  • Opsætning af digitale kampagner
  • Analyse og visualisering af datamuligheder
  • Strukturering, booking og opsætning af kampagner
  • Arbejde i Google Marketing-platformen


Carat

Carat er verdens første mediebureau og det største af sin slags i Dentsu. Carat har været med til at skabe og innovere branchen, og bureauet har redefineret måden, hvorpå medier skaber værdi for kundens forretning. Carats fokus er at pionere inden for forbrugerindsigter og strategi samt at forstå og aktivere virkelige mennesker i medier for at drive performance for brands.  

Som studerende i Carat vil du komme til at arbejde med:

  • Markeds- og målgruppeanalyser
  • Forbrugerindsigt
  • Booking og evaluering af kampagner
  • Digital kommunikation
  • Branding


MKTG

MKTG er et lifestyle marketing-bureau, der arbejder med strategi, marketing og brandaktivering. Bureauet arbejder hver dag for at skabe intelligente og engagerende oplevelser, som knytter brand og forbruger tættere sammen. MKTG aktiverer produkter og brands gennem oplevelser, sponsorater og partnerskaber med et stærkt fundament i strategi, indsigt og kreativitet. 

Som studerende i MKTG vil du komme til at arbejde med:

  • Innovative markedsføringsløsninger
  • Projektledelse
  • Idégenerering
  • Eksekvering af kampagner


iProspect

iProspect

iProspect er en specialistenhed inden for forskellige typer af digital markedsføring. iProspect er desuden et performancebureau, og det er derfor i højsædet, at alle indsatser kan måles. 

Som studerende i iProspect vil du komme til at arbejde med:

  • SEO
  • Content marketing
  • Google Ads
  • Keyword research
  • Webanalyse
  • Optimering af UX
  • Annoncering på SoMe og Display
  • Konverteringsoptimering


isobar

Isobar er et integreret dialog- og webbureau, der vil sætte nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi.

Som studerende i isobar vil du komme til at arbejde med:

  • Design og digitale brugeroplevelser
  • UX og digital design
  • Idéudvikling og konceptualisering
  • Kvalitativ og kvantitativ research


dentsu X

Dentsu X er et mediebureau, som udspringer af det større digitale bureau Isobar. Dentsu X arbejder med dynamikken imellem forbruger og brand. Her skaber Dentsu X den relevante og effektive eksponering, som i alle faser af kunderejsen bidrager til kundernes forretning.

Som studerende i Dentsu X vil du komme til at arbejde med:

  • Afrapportering
  • Kampagneopsætning
  • Medieplanlægning
  • Markeds- og målgruppeanalyser


Dentsu Research & Development

Dentsu Research & Development arbejder med data i udviklingen af skalérbare og innovative produkter, som er med til at differentierer Dentsu fra andre bureaugrupper.  Dentsu Research & Development er desuden ansvarlig for Dentsus Business Intelligence set-up, herunder dashboarding, data warehousing og rådgivning.

Som studerende hos Dentsu Research & Development vil du komme til at arbejde med:

  • Udvikling af tekniske løsninger i C#
  • Dataanalyse og datastruktur
  • Udvikling af dashboardprodukter