Covid-19 data og indsigter

Published on:

I disse dage kan selv den skarpeste pen og hurtigste journalist ikke følge med i dagens udvikling. Nyhedsstrømmen har aldrig løbet hurtigere, og vi har som mennesker, medarbejdere, forældre og marketingfolk aldrig skulle omstille os så hurtigt til en ny virkelighed, som vi skal i disse dage.

Intet er konstant, verden er i forandring, og det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at når Mette Frederiksen indkalder til pressemøde, kommer det til at have gennemgribende indvirkning på både vores privat- og arbejdsliv.

Den effekt og påvirkning Covid-19 har i Danmark og hele verden er skelsættende. Vi kommer som mennesker og forbrugere til at opfatte verden på en ny måde, og det vil påvirke vores holdninger og adfærd. Ikke kun i morgen, men i de kommende måneder og måske endda år.

Når vi kommer på den anden side af Covid-19, vil mange ting være anderledes i måden, vi er sammen på, måden vi handler på, og i måden vi opfatter og kommunikerer med brands på.

Mange forbrugere har ændret holdning på flere områder i løbet af den seneste uge. Det er en helt naturlig reaktion, når danskerne fra den ene dag til den anden ikke kan gå på arbejde, ikke bør mødes med venner og familie og ikke kan rejse.  Det sætter gang i refleksion og giver stof til eftertanke.

Med dette udgangspunkt har Dentsu Data Services (DDS) sat sig for at undersøge og løbende måle de ændringer i holdninger og adfærd, som sker hos forbrugerne i den kommende tid.

Vi har igangsat en undersøgelse og analyse, som på ugentlig basis følger udviklingen i mediebilledet, i forbrugernes bevidsthed og i samfundsudviklingen generelt, og den viden har du som kunde mulighed for at få indsigt i. Ræk ud til din Dentsu-kontakt, hvis du vil høre mere.


Hvis du ikke er kunde hos Dentsu, og gerne vil vide mere, kan du kontakte CEO Ulrik Petersen på ulrik.petersen@dentsuaegis.com for at høre om dine muligheder.


Læs mere og hold dig opdateret på vores seneste udgivelser om Covid-19 her.

Charlotte Riewerts

Head of Strategy & Insights, Dentsu Data Services

LinkedIn