KAMPAGNE-EKSEKVERING PÅ DIGITALE OG SOCIALE MEDIER  
AMPLIFI  
FORÅR 2021 

Kan digitale og sociale medier tænde en ild i dig? Og drømmer du om hands-on erfaring med opsætninger og eksekvering af kampagner for nogle af Danmarks største brands, så deres budskaber får liv på forskellige platforme? Så er det måske dig, vi mangler til vores Amplifi-team! 

Hos os bliver du en del af en ung og dynamisk afdeling, hvor der er plads til store armbevægelser. Du vil blive betragtet som en integreret del af vores afdeling allerede fra første dag. Vi er et målrettet team af kollegaer med forskellige opgaver og baggrunde. Amplifis opgaver består blandt andet i at generere og levere stærke resultater på vores kunders digitale kampagner. 

Som praktikant hos os vil du få en grundig oplæring, så du er godt klædt på til at varetage opgaverne. Det vigtigste for os er, at du har lyst og gåpåmod til at arbejde med kampagneeksekvering. 


Opgaver og ansvar 

  • Strukturere og booke kampagner til blandt andet sociale medier. 
  • Forberede og opsætte kampagner i Google Marketing Platform. 
  • Analysere og optimere kampagner løbende. 
  • Mulighed for at arbejde med evaluering, dataanalyse og -visualisering. 


Dine kvalifikationer
 

  • Nysgerrig, ambitiøs og drømmer om en karriere i mediebranchen. 
  • Du skal trives med tal, systemer og analyse. 
  • Du skal se dig selv som digital specialist frem for generalist. 
  • Du er social anlagt. 
  • Du interesserer dig for digital markedsføring og digitale tendenser. 
  • Du er struktureret, fleksibel og besidder et godt overblik. 


Om Amplifi 
 

  • Amplifi arbejder med medieperformance og eksekvering på tværs af tv, print og digital. I Amplifi fokuseres der på at levere konsistens i medieeksekvering på tværs af landegrænser i målet om at optimere kundens kampagner bedst muligt. Amplifi leverer således værdi for sine kunder gennem den kraftfulde kombination mellem medieinvestering og strategi. 
    Amplifi arbejder med: 
    • Opsætning af digitale kampagner 
    • Analyse og visualisering af datamuligheder 
    • Strukturering, booking og opsætning af kampagner 
    • Arbejde i Google Marketing-platformen 

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning og CV senest d. 30. oktober 2020 til 
praktikant.dk@dentsuaegis.com