Plads til at være sig selv sammen

Vi tror på det hele menneske og på den magi, der opstår, når dedikation, ærlighed og åbenhed mødes. Vi tror på mennesker, og vores kultur er funderet i idéen om det hele menneske og pladsen til at være sig selv sammen. Vi dyrker fællesskabet og engagementet, og vores sociale samvær er en lige så vigtig del af vores arbejdsplads som vores faglighed.

Vi er dedikeret til at skabe udvikling

Vores organisation er bygget på ønsket om udvikling. Det kommer både til udtryk i den måde, vi arbejder med vores kunder på, men også i forhold til de mennesker, der er en del af vores virksomhed. Talenter er fortiden, nutiden og fremtiden i vores organisation, og vi arbejder med talentudvikling på en række forskellige områder, blandt andet gennem globale talentprogrammer, mentorordninger, interne uddannelsesprogrammer og et stort fokus på at tiltrække fremtidens talenter.

Hos os får du faglighed, udvikling og fællesskab

Vi er mere end 500 kollegaer fordelt på tre danske kontorer. Her kan du få et indblik i dentsu-ånden.

Vi er faglige fyrtårne


Vores produkt er vores faglighed, og vi lever af at bruge vores ekspertviden til at skabe værdi for vores kunder. Derfor dyrker vi fagligheden, og hos os er der altid plads til udvikling og dygtiggørelse.

Sammen skaber vi en unik kultur

Vores arbejdsplads er et fællesskab - både fagligt og socialt. Vores filosofi er, at vores faglige fællesskaber bliver endnu stærkere i kraft af vores sociale bånd, og derfor værner vi meget om vores unikke kultur.

Hvis du er dygtig nok, er du gammel nok

Vi tror på mennesker, ikke alder. Hvis du er ansat i vores organisation, er du ansat, fordi du er dygtig til det, du gør. Hvis du har drive og ambitioner, er vi klar til at give dig stort ansvar og plads til udvikling - lige meget, hvor gammel du er.