PRAKTIKANT I INDSIGT OG STRATEGI 

DENTSU AEGIS NETWORK 

FORÅR 2021 

Har du lyst til at prøve kræfter med indsigter og strategi i krydsfeltet mellem brands, marked og forbruger? Synes du, tal kan noget, eller bliver du høj af at tale med andre mennesker, deltage i workshops eller lave de flotteste Power Point-slides? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!  

Hos os får du et unikt indblik i, hvad det vil sige at arbejde med strategisk rådgivning baseret på trends, forbruger- og markedsindsigter, når du sammen med os skal løse forskellige kundeprojekter. Vi arbejder med alt fra kvantitative og kvalitative analyser til workshops og trendstudier. Som praktikant i Indsigt og Strategi bliver du en integreret del af et mindre team, der arbejder tæt sammen.  


Opgaver og ansvar  

  • Forberede, assistere- og afrapportere på workshops.  
  • Udarbejde præsentationsmateriale til kunder (visuel formidling i PowerPoint).  
  • Research i forbindelse med analyser, pitches, anbefalinger og kundeprojekter.  
  • Omsætte tal, analyser og forbrugertrends til indsigter og kommunikationsstrategiske anbefalinger.  
  • Følge konkrete kundeprojekter og assistere fra idéfase til udførelse.   
     

Dine kvalifikationer  

  • Du er nysgerrig, ambitiøs og har lyst til at snuse til mediebureaubranchen.  
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og har gerne sans for visuel og kreativ formidling.  
  • Du elsker research- og analyseopgaver. 
  • Du kan godt lide at indgå i dynamiske teams og trives i samarbejde.   

Vi søger to praktikanter til denne stilling

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at ringe til Katrine Lassen fra Indsigt & Strategi på 61 27 32 92.   

 

Om Dentsu Strategy  

  • I vores Strategiteam dykker vi ned i trends, målgrupper og brancher. Strategy arbejder med indsigter og strategi, der munder ud i strategiske anbefalinger til bl.a. branding, kommunikation og medier. Hvert år udarbejder Strategy desuden et stort forbrugerstudie og et stort trendstudie, som praktikanterne spiller en aktiv rolle i.  
    Strategi-teamet arbejder med: 
    • Brandtracking 
    • Kendskabsanalyser 
    • Målgruppeportrætter 
    • Imageundersøgelser 
    • Trends og tendenser 
    • Indsigter på baggrund af kvantitativt og kvalitativt data 
    • Branding  
    • Strategisk rådgivning  

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning og CV senest d. 30. oktober 2020 til 
praktikant.dk@dentsuaegis.com