GRAFISK PRAKTIKANT 
CARAT 
FORÅR 2021 

Brænder du for at skabe, og er du rig på kreative og velovervejede løsninger? Kan du omsætte idéer til inspirerende fortællinger og skabe opsigtsvækkende og stilsikre designs? Så er det måske netop dig, vi mangler! Carat søger nemlig en ambitiøs grafisk praktikant med æstetisk flair, der kan blive en del af et team med store ambitioner og højt til loftet.   
 
I Carat er det vores passion at hjælpe kunden med at stå frem gennem rådgivning, planlægning samt indkøb af kampagner. Som praktikant bliver du en del af vores grafiske team, og vil arbejde side om side med vores fastansatte grafiker.   


Opgaver og ansvar  
Hverdagen på kontoret summer af liv, og to dage vil derfor aldrig være ens. Fra start vil du komme til at arbejde selvstændigt, få medansvar og ikke mindst muligheden for at dyrke din personlige kreativitet. Du får en bred vifte af forskelligartede arbejdsopgaver, med muligheden for at udvikle dig i løbet af praktikopholdet – både på et fagligt og personligt plan. Følgende er blot et udpluk af arbejdsopgaverne du vil sidde med:  

  • Hæfter 
  • Brochurer  
  • Mockups  
  • Bannerproduktion 
  • SoMe-materiale 
  • Avisannoncer og forsendelser 


Dine kvalifikationer 
 

  • Du er studerende inden for eksempelvis grafisk design, videoproduktion eller lignende. 
  • Fagligt har du erfaring eller kendskab til følgende programmer: InDesign, Photoshop, Illustrator og PowerPoint. 
  • Du ser muligheder i det umulige, og evner at skabe innovative og kreative løsninger.  
  • Du arbejder selvstændigt og kan holde hovedet koldt i en travl hverdag.  


Om Carat
 
Carat er verdens første mediebureau og det største af sin slags i Dentsu. Det har været med til at skabe og innovere branchen, og bureauet har redefineret måden, hvorpå medier skaber værdi for kundens forretning. Fokusset er at pionere inden for forbrugerindsigter og strategi samt at forstå og aktivere virkelige mennesker i medier for at drive performance for brands. I Carat arbejder vi med: 

  • Markeds- og målgruppeanalyse 
  • Forbrugerindsigt 
  • Booking og evaluering af kampagner 
  • Digital kommunikation 
  • Branding 


Ansøgning
 
Send en motiveret ansøgning og CV senest d. 30. oktober 2020 til 
praktikant.dk@dentsuaegis.com